Frykter større krise

- Hvad fanden? Redaktøren av danske Journalisten mener Norge bør ha råd til papirutgave. 

Denne artikkelen er over ni år gammel og kan derfor inneholde utdatert informasjon.

Hvad fanden Helge?! Norge har nogen af verdens største granskove, enorme oliereserver og millioner i banken – og nu siger du, at I ikke har råd til at udkomme på papir?!

Nu skal dine læsere udelukkende serviceres digitalt, fordi annoncørerne falder fra og I mangler medlemmer.

Det er en revolution at eliminerere papiret, og jeg er ikke enig i den. 

I Danmark har vi hverken olie, enorme skove eller penge i banken – men ellers går det godt. Dansk Journalistforbund får flere og flere medlemmer. Ganske vist er der nedlagt 500-600 journaliststillinger de seneste år, men DJ optager nu alle, der arbejder med indhold i medierne og kommunikation:

[quote:1-left]

Engang var de publicistiske medier, der kan få mediestøtte og som understøtten tanken om den 4. statsmagt, selve rygraden i journalistforbundet i Danmark – præcis som de stadig er i Norge. Jeg måtte selv kæmpe for at blive medlem. Det var svært.

Nu er tiden er anden. I Danmark bliver aktører, der på et selvfinansieret og kommercielt grundlag driver virksomhed, som involverer en form for intelligent ”spredning af budskaber”, også modtaget med åbne arme.

Det udfordrer identiteten: For hvad er journalistik? Er det også, når presseafdelingen interviewer direktøren og lokalavisen sætter sin byline på pressemeddelelsen? Og hvordan driver man en fælles forening, hvor der ikke er noget klart ”vi” længere – og stifterne bliver færre og færre?

Bortset fra de spørgsmål – og de er jo ikke helt små – går det fremragende her i syd. Måske oplever Journalisten i Danmark om et halvt år ligefrem en oplagsfremgang på 50 procent! Det sker, hvis medlemmerne af DJ siger ja til en fusion med forbundet Kommunikation og Sprog, der blandt andet står stærkt på de mange kommunikationsuddannelser.

[quote:2-center]

Og hvordan vil jeg servicere dem?

Journalisten i Danmark skal på papir udvikles og styrkes. Vi skal måske udkomme færre gange – 12 mod 15 i dag – og vi skal overføre nogle af de sparede tryk- og distributionsmidler til digitale platforme. Men vi skal også styrke papirmagasinet visuelt og indholdsmæssigt.

Jeg tror på samspillet mellem de medieformerne; Papir, digitalt nyhedsbrev, hjemmeside og sociale medier.

Papiret giver dig muligheden for at reservere tid til fordybelse for både læser og journalist. Når du ikke kan udkomme – og det kan du altid digitalt – kan du bedre forsvare dit tidsforbrug mod redaktører, der gerne vil ”have noget”. Hvordan Helge, vil du sikre, at dine dygtige journalister får fem sammenhængende dage online?

Jeg frygter, at I kommer til at løbe efter dagsordenen, i stedet for at sætte den. Jeg frygter, at det kriseramte norske journalistforbund får en endnu større krise, fordi medlemmerne ikke får deres vigtigste medlemsydelse: Papirmagasinet. I Danmark har over 70 procent netop fremhævet Journalisten – på print og online – som en af de vigtigste ydelser for kontingentet.

Helge: Gå ud i en af dine store, smukke skove, som jeg selv besøgte i efterårsferien. Tænk dig godt om. Tænk på det her som en pause. Vi skal have Norge tilbage på papiret for at styrke det samlede medlemstilbud.

Man kan ikke spare sig ud af en krise. Man skal udvikle sig ud af den!

 

Powered by Labrador CMS